TRIAX og Hoist Group indgår strategisk samarbejde
Global aftale fremmer TRIAX-teknologi i Hoists hospitality-installationer

Hornsyld, Danmark, og Solna, Sverige, 10. marts 2021 – Hoist Group, leverandør af det største sortiment af hospitality-teknologi i Europa, Mellemøsten og Afrika, og TRIAX, global leverandør af produkter og løsninger til modtagelse og distribution af video-, lyd- og datasignaler, meddelte i dag, at de har indgået en strategisk partnerskabsaftale.
Aftalen med navnet Connecting Excellence giver Hoist Group priviligeret adgang til end-to-end-TRIAX-teknologi, der maksimerer hotellers eksisterende coax-kabler, så de leverer den bedst mulige distribution af DVB-TV, IPTV og gigabit-data.
Hoteller indser i stigende grad, at gæsternes tilfredshed bestemmes af deres oplevelse af hotellets teknologi. Hoists mål om at forvandle overnatninger til tilbagevendende gæster nås ved at tilbyde blandt andet pålideligt tv og højhastighedsinternet i høj kvalitet. TRIAX byder på en innovativ teknologi til at opnå dette med en omfattende portefølje, der inkluderer avancerede hovedstations- og connectivity-løsninger.
I aftalen anerkender parterne de værdier, de deler – høj kvalitet, pålidelighed og innovation. Disse vil blive styrket yderligere ved at kombinere knowhow, træning, service, support og leveringsbetingelser.
Hoist Groups 20 regionale kontorer i Europa, Mellemøsten og Afrika vil kommunikere direkte med den lokale TRIAX-ledelse i 9 datterselskaber med det mål at tilbyde tv- og connectivity-løsninger med fremragende pålidelighed, ydeevne og værdi til hospitality-sektoren og deres gæster.
Annika Rydström, COO i Hoist Group, siger: ”Hoteller og andre udbydere i branchen fra Europa, Mellemøsten og Afrika kommer til Hoist Group med de fleste af deres teknologiske behov. Vi tager denne tillid og vores ansvar alvorligt og afspejler det i vores investering i innovation. Hvad enten det er gennem vores interne udvikling eller partnerskaber – innovation og fremragende kvalitet er og bliver vores topprioritet. Partnerskabet med TRIAX bidrager til denne prioritering, og jeg glæder mig til at se resultaterne af denne synergi.”
Peter Lyhne Uhrenholt, TRIAX CEO, siger: “Dette partnerskab skaber en naturlig synergi mellem to kvalitets- og kundefokuserede virksomheder, og vi er glade for at være den foretrukne connectivity-partner for Hoist Group. Hoteller vil nyde godt af TRIAX’ omkostningseffektive og miljøvenlige løsninger, der byder på den hastighed og pålidelighed, som Hoist Group kræver til deres førende hospitality-løsninger.”
Ved pressehenvendelser kontaktes:
Mohammed Sha
Group Director of Marketing, Hoist Group
marketing@hoistgroup.com
Thony Bruun Jensen
Head of Global Marketing, TRIAX A/S
tbje@triax.com
+ 45 76 82 22 12
Om Hoist Group
Hoist Group leverer teknologiløsninger til hoteller, så de nemt kan administrere sammenhængende digitale løsninger til deres gæster. Hoist Group optimerer gæsteservice ved at sammensætte og analysere de data, der kommer fra Hoist Groups innovative Reservationssystem, administrerede IP-netværk, internet og TV-indhold såvel som fra mange andre digitale berøringspunkter. Med hovedkontor i Stockholm og 20 kontorer i hele EMEA har Hoist Group 500 dedikerede medarbejdere, der betjener over 8.000 unikke hoteller.
Om TRIAX
TRIAX er en global leverandør af pålidelige, innovative produkter og løsninger til modtagelse og distribution af video-, lyd- og datasignaler. Vores produkter anvendes i private hjem, af virksomheder og i udbydernetværk hos tv-stationer, satellit-, kabel- og teleudbydere. Vores løsninger kombinerer vores ekspertise inden for hardware og software og leverer værdi til hospitality-branchen og lignende markeder via et partnernetværk af systemintegratorer, store installatører og udbydere. TRIAX’ hovedkvarter, produktions- og R&D-base ligger i Danmark. Med 9 internationale salgsdatterselskaber er vi aktive i mere end 60 lande. TRIAX-teamet har 250 medarbejdere og ejes af Polaris Private Equity. Se flere informationer på www.triax.com.