Maksimerer kundeoplevelsen med et minimum af opsætning
Internethastighed er en begrænset ressource, og alligevel ser forbrugernes behov for båndbredde ikke ud til at aftage.
Content-streaming vokser fortsat kraftigt i popularitet, og ifølge en undersøgelse er det nu 75 procent af hotelgæsterne, der ønsker adgang til Netflix, når de rejser.[1]
Derfor er tilstrækkelig båndbredde nødvendig for at levere det indhold, brugerne efterspørger. For at gøre dette effektivt skal et netværk styre sin distribution af båndbredden.
Vi ser på måderne, som båndbredde bedst kan distribueres på steder som hoteller, plejehjem og skoler, så det sikres, at slutbrugerne er tilfredse, og at ressourcerne anvendes på en så effektiv måde som muligt.
Hvad er styring af båndbredde?
Generelt er styring af båndbredde den manuelle eller automatiske proces, hvormed den tilgængelige båndbredde (og dermed tilslutningshastigheden til internettet) distribueres blandt enheder, der er tilsluttet et givent netværk.
Hvorfor er styring af båndbredde vigtigt?
Uanset forholdene er internethastigheden altid begrænset. Hvad enten det er det hurtigste fibernet på et hotel i indre by eller en ustabil ADSL-forbindelse på en campingplads på landet, er der altid en bestemt kapacitet.
Kapaciteten skal deles blandt alle, der er tilsluttet netværket og har brug for det, uanset hvornår.
Men især i situationer, hvor internetforbindelsen er relativt langsom, kan få brugere hurtigt bruge al den tilgængelige båndbredde.
Det resulterer i en dårlig kundeoplevelse for dem, der ikke får deres rimelige andel af forbindelsen.
Så for at sikre en optimal oplevelse for alle brugere, er en eller anden styring af båndbredden nødvendig.
Hvordan styres båndbredde?
Båndbredde kan styres ved hjælp af en af to metoder: den dynamiske eller den statiske/klassiske tilgang.
Den statiske styring af båndbredde er en begrænsende tilgang. Der sættes en båndbreddegrænse for hvert end-point eller hver gruppe af end-points.
Den dynamiske styring af båndbredde er en tilgang med automatisk allokering. Båndbredden allokeres dynamisk til hvert end-point, afhængigt af anvendelseskravene på det givne tidspunkt. Ved at garantere en minimum-båndbredde på tværs af netværket sikrer det også, at et enkelt end-point ikke kan optage al kapaciteten.
Her er en oversigt, der sammenligner de forskellige tilgange:
Dynamisk | Statisk/klassisk | |
Distributionsmetode | Allokering Realtids-dynamisk tilpasning per end-point, baseret på behovene på tværs af netværket. |
Begrænsning Den maksimale hastighed er defineret ved hvert end-point. |
Fordele | – Internetforbindelsen deles mest fair blandt alle brugere. – Forbedret overordnet brugeroplevelse: Alle brugere får den båndbredde, der passer bedst til deres behov. – Hele båndbreddekapaciteten bruges. – Reduceret risiko for internetrelaterede klager. |
– Fuld manuel kontrol over alle end-points. – Mulighed for opsalg ved indførsel af betalt mulighed for ekstra hastighed |
Ulemper | – Mest nyttig, når der kun tilbydes ét niveau af internetadgang til brugerne. | – En stor del af den tilgængelige båndbredde kan være uudnyttet. |
Hvad tilbyder TRIAX EoC?
TRIAX Ethernet over Coax (EoC) skaber et professionelt gigaspeed-IP-netværk via de eksisterende coax-kabler i en bygning eller en gruppe bygninger. Ved at genbruge de tv-kabler, der allerede findes, reduceres installationsudgifterne betydeligt, og samtidig er det godt for planeten.
For den ultimative fleksibilitet tilbyder TRIAX EoC både dynamiske og statiske/klassiske metoder til styring af båndbredde.
Det giver en administrator fuld kontrol – den dynamiske metode giver automatisk den bedste udnyttelse af den tilgængelige båndbredde, mens den statiske/klassiske tilgang især er nyttig i hospitality-situationer, hvor opsalg er vigtigt.
Læs mere om scenarier, hvor dynamisk styring af båndbredden er en fordel.
Case-eksempler på, hvordan TRIAX EoC Dynamic Bandwidth Management (DBM) vil optimere brugeroplevelsen
Konferencehotel
På et klassisk konferencehotel kommer behovet for internetforbindelse fra forskellige områder på hotellet, alt afhængigt af tidspunktet på dagen. Om aftenen findes behovet for en god og hurtig internetforbindelse primært på de enkelte hotelværelser, hvor gæsterne ser IPTV, streamer film, arbejder på e-mailen osv. I dagtimerne findes det sandsynligvis i konferenceområdet, hvor folk er forsamlet.
Hvis din styring af båndbredden er en klassisk begrænsningstilgang, vil du have en masse ubrugt og utilgængelig kapacitet placeret i hotelværelsernes end-points i en situation, hvor der er et stort behov i konferenceområdet. Med EoC-systemets Dynamic Bandwidth Management gøres den kapacitet, der ikke anvendes på værelserne, tilgængelig i konferenceområdet, så gæsterne får en langt bedre internetoplevelse. Og naturligvis vice versa om aftenen.
Skole / universitet
En lignende situation kan man forestille sig på en skole eller et universitet. Her vil de største kapacitetsbehov ligge i klasseværelserne og forelæsningslokalerne og i fællesområderne i pauserne. I denne situation vil EoC DBM også sikre, at båndbredden allokeres dynamisk til områderne med størst behov uden at gå på kompromis med et minimum af tilgængelighed på andre end-points.
Forskel i hotelgæsteprofiler
På et hotel vil du ofte have en række forskellige gæsteprofiler. Nogle er mere digitale end andre. Med TRIAX EoC DBM behøver du ikke begrænse gæsterne, der har behov for en høj kapacitet, eftersom du begrænser alle dine end-points til samme kapacitet. Med EoC sikrer du, at alle end-points har samme kapacitet, men den kapacitet, der ikke anvendes ved et end-point, kan distribueres dynamisk til andre og dermed forbedre deres brugeroplevelse.
[1] Hospitality Wi-Fi Survey of Guests & Hoteliers, Hotel Internet Services, 2019