Sikrer den mest stabile forbindelse til prioriteret webtrafik

Knud Madsen

Group Product Manager


En upålidelig internetforbindelse kan nogle gange føles umuligt at undgå.

Men når en dårlig forbindelse begynder at påvirke services som videoopkald eller telefoni, er det andet og mere end en irritation.

Det bliver en forhindring for, at man kan udføre aktiviteter, der er afgørende for forretningsdriften, såsom fjernarbejde eller kontakt med venner og familie.

Og hvis du administrerer et netværk eller tilbyder internetadgang som en service, er det afgørende at sikre, at slutbrugernes oplevelse er i top.

En måde at opnå dette på er via Quality of Service (QoS).

Hvad er QoS?

I en by i myldretiden prioriteres en del af trafikken typisk over andre dele.

Ligesom i den virkelige verden, hvor vejbaner kan være forbeholdt busser, udrykningskøretøjer eller VIPs, kan også netværkskomponenter såsom switche og routere prioritere datatrafik.

Denne standard for prioritering er kendt som Quality of Service (QoS).

Datapakker identificeres og prioriteres ud fra deres Differentiated Services Code Point (DSCP)-klassificering.

Onlineaktiviteter, der er mere afhængige af en god, stabil internetforbindelse og høj hastighed, identificeres med en DSCP-klassificering for at sikre en optimal brugeroplevelse.

Services såsom Voice over IP (VoIP) er blandt de højest prioriterede, da telefonidata skal overføres i realtid uden forsinkelser.

Andre realtid services, såsom videokonference eller multimedie-streaming er også DSCP-klassificeret og kan prioriteres.

QoS håndterer en sådan prioritering enten automatisk eller manuelt via en netværksadministrator i overensstemmelse med behovet i organisationen.

Hvorfor er QoS vigtigt?

Implementering af QoS sikrer den bedst mulige oplevelse for slutbrugerne. Dette resulterer i færre brugerklager og en effektiv drift af virksomhedskritiske services.

QoS er særligt nyttigt på steder, hvor båndbredden er begrænset, eller situationer, hvor netværksbelastningen er høj, da det hjælper med at undgå eller administrere trængsel på netværket.

Ved at udnytte den tilgængelige båndbredde så effektivt som muligt garanterer QoS prioriterede services den bedste tilgængelige forbindelse på netværket og ud til internettet.

Hverdagsopgaver såsom webbrowsing eller download af filer bliver derimod holdt som ”best-effort” – det vil sige uden prioritering.

Nogle eksempler på services, der er dækket af QoS, er:

DSCP-prioritet

Service

Karakter

Højeste

VoIP – typisk afgørende for en virksomhed; de mindste udsving i servicen kan påvirke opkaldskvaliteten.

Pakketab og responstid skal være på et absolut minimum.

Højere

Møder – mere end nogensinde før skal services som Microsoft Teams eller Zoom i dag køre med høj stabilitet og lav responstid.

Høj

Streaming og/eller gaming – særligt i hospitality-situationer, hvor gæster forventer internet som derhjemme, og oplevelsen er meget vigtig, kan streaming eller gaming også prioriteres.

Det er ikke desto mindre knap så følsomt over for pakketab og højere responstid, så det har en lavere prioriteret DSCP-klassificering.

Laveste /
ingen DSCP

Webbrowsing, filoverførsel, e-mail etc. – da hverdagens onlineopgaver ikke er afhængige af en realtidsstrøm af informationer, er effekterne af trængsel på netværket ikke så afgørende.

Nogle services markerer datapakker med DSCP Class 0 (ingen prioritet); umarkerede pakker håndteres med den samme laveste prioritet.

TRIAX EoC og QoS

Alle værdierne ved gigabit-IP-netværk, men uden omkostningerne ved nye kabler: TRIAX Ethernet over Coax (EoC) er et professionelt 1Gbps IP-netværk til virksomheder via dine eksisterende coax-kabler. Ved at genbruge de tv-kabler, der allerede findes, reducerer du monteringsudgifterne betydeligt, og samtidig er det godt for planeten.

Som en tilføjelse til en række professionelle netværksfeatures introducerer EoC Software 2.6.1.r145 QoS-trafikprioritet baseret på DSCP for alle EoC enheder.

Som standard kortlægger EoC-controlleren automatisk standard-DSCP-klassificeringer til en prioritetskø på 4 niveauer.

QoS er en af mange spændende professionelle netværksfeatures ved TRIAX EoC.

For at blive klogere på TRIAX EoC, og hvordan det sikrer den bedst mulige oplevelse for slutbrugerne, kan du gå ind på vores onlinesider eller kontakte din lokale TRIAX-afdeling.